Her kan du få hjælp til din efterforskning

 

Du kan prøve at indsnævre gruppen af mistænkte ved at

 

·        Sammenligne blodtypen fra blodprøven taget på gerningsstedet med de mistænktes blodtype. Hvilke blodtyper kan man blande med offerets blodtype, så man får den, man konstaterede i blandingsprøven på gerningsstedet..?

 

·        Identificere en stump DNA fra gerningsmanden (dvs. finde ud af, hvilken af de to prøver fra gerningsstedet der er fra offeret, og hvilken der er fra gerningsmanden) og sammenligne den med de DNA-prøver, du har for de mistænkte. Til DNA-sammenligninger kan du bruge programmet ClustalOmega.

 

·        Foretage mikrosatellitprøver for de mistænkte og sammenligne resultatet med gerningsstedets blandingsprøve. Hvilke multipliciteter kan sammen med offerets multipliciteter give blandingsmålingens resultat..?

 

·        Søge detaljeret information om længere DNA-sekvenser ved at undersøge, hvad Genbank-databasen har af oplysninger. 

 

Nedenfor kan du få yderligere hjælp. Held og lykke!

 

 

1.      Alle mennesker har en blodtype: A, B, AB eller 0. Desuden er man ”rhesus positiv” eller ”rhesus negativ”, ofte skrevet som hhv. + og -.

Hvis man blander blod fra to personer og måler blodtypen, vil A og B ”overskygge” type 0. Tilsvarende vil rhesus positiv overskygge rhesus negativ. Her er nogle eksempler:

·        Blodtype A+ blandet med blodtype B- giver blodtype AB+.

·        Blodtype A- blandet med blodtype 0- giver A-.

·        Blodtype B+ blandet med blodtype AB+ giver AB+.

 

2.      Den samme korte DNA-sekvens kan sagtens findes hos flere personer. For at sammeligne to DNA-sekvenser kan man lave en såkaldt ”alignment”, hvor et computerprogram forsøger at finde ud af, hvor de to sekvenser ligner hinanden og sætte disse regioner op over for hinanden. Et sådant program er ClustalOmega. På programmets hjemmeside indsætter du to sekvenser i feltet, hvor der står ”Enter or Paste a set of Sequences in any supported format”:

>sekvens1
CGCGATATGTGTCA..
>sekvens2
CGATATATATGCGCA..

Husk også at skrive en ”overskrift” til hver sekvens: En > og et navn på en linie for sig selv (husk: ingen mellemrum i overskriften). Herefter klikker du på ”Submit”-knappen lige nedenunder og venter, til resultatet er klart. Her finder du alignmentet, hvor sekvenserne er sat op over hinanden i bidder, der hver er 60 nukleotider lange. Det kunne se sådan ud:

        sek1            CTAAAACAATAATTAATAAATAAATAAATAAGTAAATAAATAAATAAATAAATGGCCGGG 60
        sek2            CTAAAACAATAATTAATAAATAAATAAATAAGTAAATAAATAAATAAATAGTCGATTATA 60
                        **************************************************   *      
 
        sek1            T-------- 61
        sek2            TATTATAGT 69
                        *        
 
Hver * markerer, at de to sekvenser har den samme nukleotid på denne position. 
Det er altså let at se, om to sekvenser er fuldstændig identiske (så er der stjerner under alle kolonner) eller om de er forskellige.
 
 
 
  1. En mikrosatellit er en stump DNA, som er gentaget en masse gange efter hinanden et sted i genomet. F.eks. AATAATAATAAT, skrevet (AAT)4. Da man har to kopier af hvert kromosom (bortset fra kønskromosomerne, hvor mænd har et X- og et Y-kromosom, mens kvinder har to X´er og ikke noget Y), har man også to kopier af hver mikrosatellit – men fordi der let kan ske mutationer i denne slags repetitiv DNA, kan multipliciteten (antal gentagelser) godt variere i de to kopier, sådan at man f.eks. på det ene kromosom har (AAT)4 og det andet har (AAT)6. Man ville så få måleresultatet 4/6 for denne mikrosatellit – altså et ”bånd” ved både længde 4 og 6. Hvis begge kopier har samme multiplictet, f.eks. 5, vil man i resultatet kun se ét bånd, ud for længde 5.

 

Hvis man måler på DNA fra to personer, vil man se begge personers bånd, og der vil altså kunne optræde op til FIRE forskellige bånd, idet begge personer kan tænkes at have den samme mikrosatellit i to forskellige længder. Har den ene 4/6 og den anden 5/8 vil man i den blandede prøve se alle længderne 4, 5, 6 og 8. Har den ene 5/5 og den anden 4/6, vil man i den blandede prøve se 4/5/6.

 

 

 

  1. Man kan lede efter en specifik DNA-sekvens i det menneskelige genom med søgeværktøjet BLAST i Genbank-databasen og på denne måde få mere at vide om sekvensen. Man indsætter sit DNA i tekstfeltet øverst (hvor der står ”Enter accession number(s), gi(s), or FASTA sequence(s) sequences”); Husk at vaelge at soege mod "Human genomic + transcript". Så klikker man ”Blast”. Herefter venter man. Nedenunder følger en liste over matchende sekvenser med de bedste øverst, samt information om, hvor godt de matcher. Hvis i klikker på ”genome view” får i en side frem med et billede af menneskets 23 kromosompar, hvor det er markeret, hvor sekvensen (mere eller mindre nøjagtigt) matcher.